Menu
Billedserier

Hvem er vi?


HOVEDAFDELINGEN FOR IDRÆTEN I TVIS
 
Hovedafdelingen blev oprettet pr. 1. januar 2013 i forbindelse med sammenlægningen af alle idrætsklubber og idrætsforeninger i Tvis.
 
Den oprindelige Tvis Idrætsforening, havde afdelinger i Fodbold, Gymnastik, Badminton, Tennis, Krokket, Petanque & Stavgang samt Amatørteater.
Den oprindelige Tvis Kfum, havde afdelinger i Håndbold og Løb & Motion.
 
Herudover tilsluttede de selvstændige klubber Tvis Cykelmotion og Tvis Fitness sig sammenslutningen.
 
 
Hovedafdelingen er opbygget med en hovedbestyrelse bestående af formændene i de forskellige afdelinger, og et forretnignsudvalg, som forestår den daglig drift.
 
En af de første store opgaver var at få lanceret en ny fælles hjemmeside, hvilket er lykkes til fulde.
Efter udskrivelse af en navne- og logokonkurrence i foråret 2014 er det fælles navn ændret fra Tvis Kfum og Idrætsforening til det mere mundrette Tvis. Det fælles logo er ligeledes blevet designet, se ovenfor. På logoet kan hver enkel afdelings navn tilføjes nederst. Navne- og logokonkurrencen blev vundet af Peer Østrup-Kristensen. Navnet, Tvis, var der flere, der havde bragt på banen og var et af omkring 10 forslag, der var kommet ind. Omkring samme antal logoer blev der indsendt i forbindelse med konkurrencen. Vinderlogo og navn blev enstemmigt vedtaget på et hovedbestyrelsesmøde i juni måned. Inspirationen til logoet kom fra et topbillede på Tvisby.dk's forside, hvortil silhuetterne blev tilføjet. Silhuetterne signalerer aktivitet, dynamik og bevæglese både med og uden bold, hvilket er meget rammende på tværs af de forskellige afdelinger og Tvis i almindelighed.
 
For indsatsen blev Peer Østrup-Kristensen præmieret med en foreningsdragt samt en middag i byen for hele familien.
Seneste nyt
25.10.15
Idrætten fik vist faner og klubdragter
Idrætten var fint repræsenteret ved dagens BUSK Gudstjenste....